Opvarmning

Nedenfor er tilberedningsinstruktion til Smokestack BBQ's catering pakke.

Coleslaw

Som det første, bland snittet grønt og coleslawdressing og sæt i køleskab. Det kan med fordel gøres en til to timer inden servering, således det kan nå at falde sammen og få den dejlige cremede konsistens som coleslaw skal have.

Chicken wings

Ovnen forvarmes til 185 grader, varmluft. De optøede chicken wings tages fra køleskab og spredes ud på bagepapir på en bageplade. For at beskytte mod direkte strålevarme placeres et lag alufolie hen over kødet. Fastgør evt. alufolie til bagepladens sider, så det ikke flyver væk pga. luftcirkulationen.

Chicken wings skal have ca. 20-30 min. i ovnen (afhænger af mængde). Det er færdigt når en kødnål glider nemt igennem og kødet er gennemvarmt. Kernetemperatur ca. 70-75 grader (OBS: Kødet leveres spiseklart, der er derved ingen risiko ved lavere temperaturer).

Vend chicken wings med spicy BBQ sauce. Servér mens de er varme. Benyt evt. den medfølgende alubakke og låg til at vende sauce i og varmholde indtil servering.

Baby back ribs

Ovnen forvarmes til 185 grader, varmluft. De optøede baby back ribs tages fra køleskab og placeres på bagepapir på en bageplade. For at beskytte mod direkte strålevarme placeres et lag alufolie hen over kødet. Fastgør evt. alufolie til bagepladens sider, så det ikke flyver væk pga. luftcirkulationen.

Baby back ribs skal have ca. 20-35 min. i ovnen (afhænger af mængde). Det er færdigt når en kødnål glider nemt igennem og kødet er gennemvarmt. Kernetemperatur ca. 65-70 grader. (OBS: Kødet leveres spiseklart, der er derved ingen risiko ved lavere temperaturer).

Når færdige, pensl back baby ribs med spicy BBQ sauce. Servér mens de er varme. Benyt evt. den medfølgende alubakke og låg til varmhold indtil servering.

Pulled Pork burger

Opvarmning af pulled pork

Opvarm nænsomt pulled pork kød sammen med æblejuice (ca. 0,5 dl pr. kg kød) og røgsalt (ca. 0,5 tsk. pr. kg kød) i en gryde over middel-svag varme. Rør løbende rundt under opvarmning. Det er færdigt når kødet er godt gennemvarmt. Kernetemperatur ca. 80-85 grader. (OBS: Kødet leveres spiseklart, der er derved ingen risiko ved lavere temperaturer).

Opvarmning af burgerbuller

Forvarm ovn til 160 grader, varmluft. Opvarm burgerboller fra stuetemperatur på en bagerist, alternativt bageplade, i ovnen i ca. 3-4 min. til de er gennemvarme.

Sammensætning af burger

Byg burgeren således:

  1. Kom lidt BBQ sauce på bunden af underbollen. Ovenpå underbollen placeres:

  2. Ca. 100-110g pulled pork kød

  3. En håndfuld coleclaw

  4. Syltede rødløg

  5. Lidt hjemmelavet æbleketchup

  6. 4-5 stk. chips

  7. Kom lidt BBQ sauce på bunden af overbollen og luk burger

Tip

Har du mange gæster og-eller en lille ovnkapacitet, kan det være en fordel først at servere chicken wings og baby back ribs som en forret, da ovnen herefter kan benyttes til opvarmning af burgerboller.

Book Nu