Om os
Smokestack BBQ er startet ud fra en passion for ægte BBQ som det bliver gjort i USA. Dvs. kød tilberedt ved lav temperatur i lang tid i en smoker (Smoker: En røgovn der fungerer ved ca. 110-120 grader).
Vi er Morten Nielsen og Niels Damgaard, to barndomsvenner, som begge har boet i USA og blev introduceret til BBQ’ens fortræffeligheder.
Efter hjemkomst til Danmark savnede vi smagen af ægte BBQ og importerede derfor en lille smoker. En smoker blev til to og inden vi havde set os om, havde vi startet en foodtruck med en vision om at udbrede ægte BBQ i Danmark.
Seneste skud på stammen er Kenneth Mikkelsen. Kenneth er uddannet kok og vores driftschef. Kenneth har med hans kokkefaglighed løftet BBQ’en til et endnu højere niveau, og vi er sikre han ikke færdig med at komme på gode idéer endnu!
Vi håber du vil følge os på vores rejse, og være med til at udbrede ægte BBQ i Danmark.
Kenneth, Morten og Niels
Mere om teamet
Kenneth
Kenneth er teamets primære drifter og ham du formentlig vil møde, når du booker foodtrucken. Han styrer også slagets gang på de store festivaler med mange frivillige og medarbejdere med rolig hånd.
Kenneth har en lang og alsidig karriere karriere bag sig, som både skolelærer, tidligere underviser på Hotel og Restaurationsskolen, Slagteriskolen, projektleder og meget andet. Han bruger sin alsidighed til altid at finde de rette løsninger, som der ofte er behov for, når man kommer nye steder hen.
Favorit BBQ: Pulled pork
"Nu har jeg spist vores pulled pork burger på festivaler igennem flere sæsoner, og den smager stadig fantastisk, så det må blive den" .
Morten
Morten er teamets sælger og den du får i røret, hvis du ringer til os. Morten har mange år i hotel og restaurationsbranchen bag sig, og møder altid folk med et smil. Om det er i telefonen eller ude til arrangementer, som han også står for i ny og næ.
Favorit BBQ: Baby back ribs
"Der er bare noget lækkert over ribs, hvor kødet bare falder af, når man sidder med dem i hånden".
Niels
Niels er nok teamets ypperste BBQ-nørd. Smokere af forskellig slags har hobet sig op gennem årene til det punkt hvor kæresten sagde stop. Det kommer dog venner og familie til gode, da de nu også har smokere på "langtids-lån". Men så kan der jo også tilberedes lækker BBQ, når man besøger dem!
Niels er uddannet Cand. Merc. (jur) og står for al organisering og overordnet styring af Smokestack BBQ. Dvs. økonomi, løn, regnskab, web mv.
Favorit BBQ: Chicken wings
"At der findes så mange lækre BBQ sauces som man kan komme på chicken wings, gør bare at man altid kan finde en ny og spændende udgave, det er mega fedt".
Lej en BBQ Foodtruck til fest
Drømmer du om saftige BBQ-burgere og autentisk stemning til din næste firmafest eller private fest? Vores populære madvogn kører ud i hele København og på Sjælland. Vi sørger for alt det praktiske, så du kan nyde festen og smagen af ægte røg. 👉 Læs mere og book vores foodtruck her
Autentisk BBQ Catering – Det ultimative "BBQ Feast"
Vil du servere et ægte BBQ feast med langtidsrøget kød, men uden at have en vogn holdende? Vi tilbyder BBQ catering som mad ud af huset til både store og små selskaber. Perfekt til dig, der ønsker autentisk kvalitet til en skarp pris. Vi leverer fra vores lokation i København til hele landet. 👉 Se menuen og bestil BBQ catering her
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
📞 Ring: 52 68 21 21 | 📧 Mail: info@smokestack-bbq.dk | Udfyld kontaktformularen👇
